Fynsk forår - Nielsen, Carl

♪

"A secular work in 11 movements, for Soprano solo, Tenor solo, Bass/Baritone solo, SATB choir, and Childrens choir - Pige- og drengekor"

⌛ Epoche → Spätromantik ◈ Genre → Chorales ♬ Besetzung → SATB|SATB + Solo STBb ¶ Sprache → Dänisch

Stimmen 4

Instrumente A cappella

Seiten 23

CPDL Nr. 34384

Bearbeiter Jes Wagner

Veröffentlicht 2015-01-22

Lizenz CPDL-Lizenz

Schlagwörter

Pages_using_DynamicPageList3_parser_function Posted_in_January_2015 More_than_90_days_old More_than_30_days_old CPDL_343xy

¶Liedtext

'''1. Som en græsgrøn plet''' ''Choir:'' Som en græsgrøn plet, når sneen må tø, som et åkandeblad på den dybe sø ligger den vårlige fynske ø. Nu blomstrer det knortede æbletræ bag bakker, der rundes som pigeknæ, og breder sit flor over folk og fæ. I haver, hvor isnende snefnug sprang, de rejser den strittende humlestang, at humlen kan vokse sig svaj og lang. Og alle folk synes, at dagen er sød fra morgenens grå og til aftenrød - og de mimrer ved tanken om boghvedegrød. '''2. Å se, nu kommer våren''' ''Soprano:'' Å se, nu kommer våren, til haven og til gården, og luften er så tynd og klar, og uden lue går vor far, og mange tanker hjertet får, som ingen moders sjæl forstår. Og mis går ud i solen, før lå den lunt på kjolen og leged' med vor mors garn, mens blæsten peb som vrantent barn, og bedstefar i ovnens krog mildt grunded over bibelsprog. Å se, nu kommer våren til alle her på gården, og stuen er så tam og trang, og hjertet løber fuldt af sang, så det er ved at sprænges, - er det, fordi det længes? '''3. Den milde dag er lys og lang''' ''Tenor:'' Den milde dag er lys og lang og fuld af sol og fuglesang, og alt er såmænd ganske godt, når blot, når blot, når blot… når blot vor nabos Ilsebil vil det, som jeg så gerne vil, vil lægge kinden mod min kind med samme varme sind. Vil række mig sin lille hånd med samme redebonne ånd, vil lukke øjet som til blund og give mig sin mund. Ja, dagen den er lys og lang, og der er nok af fuglesang, men jeg er bange, Ilsebil vil ikke det, jeg vil… Bag hækken kommer Ilsebil, - mon det er mig, hun smiler til, hun bærer mælk i klinket fad og giver katten mad. Å se, nu smiler hun igen, min Ilsebil, min egen ven - det er, som selve solens skin faldt i mit hjerte ind.