Verner Ravn - Mondrup, Christian

♪

◈ Genre → Partsongs ♬ Besetzung → SATTB ¶ Sprache → Dänisch

Stimmen 5

Instrumente A cappella

Seiten 3

CPDL Nr. 697

Bearbeiter Christian Mondrup

Veröffentlicht 2000-02-23

Lizenz CPDL-Lizenz

Schlagwörter

Pages_using_DynamicPageList3_parser_function Posted_in_February_2000 More_than_90_days_old More_than_30_days_old CPDL_006xy

¶Liedtext

1. Ravnen han flyver om aftenen, om dagen han ikke må. Den skal have den kranke lykke, den gode kan ikke få. Men ravnen han flyver om aftenen. 12. Have I selv Eders sølv og guld, og Eders rige gave. den første søn I med ham avler, den vil jeg af Eder have. Men ravnen han flyver om aftenen. 2. Alt flyver vilden Verner Ravn, så højt over de mure. Der blev han var stolten Irmindlin, så sørgende i hendes bure. 13. Så tog hun den ravnefod, lagde på sin hvide hånd. Hun svor om sin kristelige tro, at han skulde få den søn. 3. Han fløj sønder og hand fløj nør, han fløj så højt i sky. Så han Jomfru Irmindlin, så sørgende sidde at sy. 14. Så tog han Jomfru Irmindlin, satte hende på sin bag. Så fløj han over det vilde hav, sig selv til megen umag. 4. Hør du liden Irmindlin, hvi græder du så såre. Er det for fader moder eller broder, du fælder så modige tåre. 15. Det var vilden Verner Ravn, han hviltes på de tinde. Nu sidder vi Jomfru på det hus, som Eders fæstemand er inde. 5. Det var Jomfru Irmindlin, hun ud af vinduet så. Hvo er den mig trøste vil, og høre på min uro. 16. Ud stod bolde Herr Nilaus, med sølvkar på hviden hånd. Vær velkommen Jomfru Irmindlin, hid til disse fremmede lande. 6. Høre du vildene Valravn, og fløj du hid til mig. Alle mine lønlige angst og sorg, dem vil jeg tælle for dig. 17. Hvad skal jeg dig vilde ravn give, du mig min fæstemø førte. Siden jeg af Danmark for, bedre tidende jeg ikke hørte. 7. Min fader gav mig en kongens søn, vi vare hver andens lige. Min stedmoder hannem forsende, så langt til Øster Rige. 18. Tak have bolde Herr Nilaus, han holdt så vel sin tro. Måneds dag der efter kom, han lod sit bryllup bo. 8. Så gerne havde vi sammen levet, så vel han mig ånd. Hun ville give mig sin søstersøn, liger en trold end en mand. 19. Så drukke de deres bryllup, med glæde og megen ro. Fyrretyve ugers dag derefter kom, hun fødte en søn så fro. 9. Jeg havde mig en broder, herr Verner det var hans navn. Min stedmoder hannem forskabte, og se