Løwn og Sand - Mondrup, Christian

♪

◈ Genre → Partsongs ♬ Voicing → SATB ¶ Language → Danish

Parts 4

Instruments A cappella

Pages 3

CPDL # 676

Editor Christian Mondrup

Posted 2000-02-04

License CPDL License

¶Lyrics / Text

1. Tho wal er a en simpels Mand, der haar kuns lidt aa fred: en Hus paa naple en Tønd Land, en Kow, en Kal, en Bed. Wor Brød er bar, wor Tilme tar, vi Folk ve'æ Uderrand; te derfor vi er minder ward, er mie Løwn end sand. 2. Wal mo den fatte ta hans Skrop hwor Peng ka klaar det mjest, hwor den de løwter høttest op, er den, der haar de flest. Ja, Peng ka laan den down en Pud og fyld en Fraadsers Spand, men te de ka gjør Mænd af Klud er mie Løwn end sand. 3. A fraager ett den mindste Krumm om Guld og Grunkers Lyst, ett hwad du bærer i di Lomm, men nærer i di Bryst; staar der en Usling i di Hjat, en Dosker baag di Pand, da er di Peng, di Rang, di Skat laant mie Løwn end sand. 4. Det war jo da en sølle Mand, hwor saa hans Taal haaj Vægt, der fræ hans Stud sku hint Forstand og fræ hans Hejst Respægt; fand han saa Vej te Kongens Burd, ja, sjel te fremmed Land, er al hans Tragten, Lyw og Urd møj mie Løwn end sand. 5. Og haar du wot en syndig Slog, mod Fattefolk en Hwal, æ Præjst vil rues dæ, for og baag, blot der betaales wal; men er ee nu ett mie end stræng, ja næjsten aa forband: Den Rues, der koster aalflest Peng, er mie Løwn end sand. 6. En Grev er faale høt paa Stro, a ka nap kikk derop; hans Dragt er laa med Silkitro, min slovrer om mi Krop. Men læ ham rid wos Smofolk nied og lurk af Gylden-Kand, hans Stads, hans Fjas, hans Muedehied er mie Løwn end sand. 7. De Pisk, som han og hans haar laa i Wolker paa wor Ryg. de vender wal tebaag en Daa med Klem og Attertryk. Vi sejler med en Krown i Mast, men Mand og Skif maa strand, hwis det, vi fører i wor Last, er ride Løwn end sand. 8. Aah, Lykkens Ævler smides ue. for wos aa tykk, iblind; jæn fand en rødden, jæn en sue, enaan dem rød og trind; jæn fæk en Lispund, jæn en Kwint, jæn ber, enaan maa band; te de 'er som Worherr haar tint. er mie Løen end sand. 9. Nej, vi foer hjælp wos sjel af Syk og ett blyw mutt og matt, ihwad der tynger paa wor Ryg og klemmer om wor Hjat. Ka do ett gaa med lapped Trøj og livvel løwt d